Dyrepasser til Zooafdelingen i GIVSKUD ZOO- ZOOTOPIA

Brænder du for dyrevelfærd, naturbevarelse og formidling? GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA søger en fagligt stærk og engageret dyrepasser til vores zooafdeling. Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder målrettet med pasning, management og formidling af vores mange spændende dyrearter.

Om stillingen
Som dyrepasser får du ansvar for den daglige pasning og pleje af dyr, herunder:
  • Tilsyn med dyrenes trivsel og velbefindende.
  • Fodring, rengøring, berigelse og træning.
  • Daglig håndtering og eventuelt flytning af dyr.
Udover daglig pasning vil dine opgaver også inkludere:
  • Observation og indberetning ved sygdomstegn.
  • Deltagelse i avls- og bestandsstyring efter anvisninger.
  • Registrering og identifikation af dyrene.
  • Medvirken ved forsknings- og formidlingsaktiviteter.
  • Deltagelse i anlægsdesign og specialopgaver.
Teknisk ansvar
Du vil have ansvar for, at dit arbejdsområde er teknisk forsvarligt vedligeholdt. Dette omfatter:
  • Mindre reparationer af anlæg, hegn og inventar.
  • Vedligeholdelse af redskaber og værktøj.
  • Større tekniske problemer rapporteres til driftschefen.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet dyrepasser med erfaring fra zoologisk have, dyrepark eller lignende.
  • Har god forståelse for adfærdsobservation, berigelse og dyretræning.
  • Er omhyggelig, struktureret og ansvarsbevidst.
  • Har flair for håndværk og praktiske opgaver.
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde i både store og små teams.
  • Er fleksibel, initiativrig og har lyst til faglig udvikling.
Det tilbyder vi
  • En spændende og alsidig stilling i en visionær og dynamisk zoologisk have.
  • Et engageret og fagligt stærkt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for faglig videreuddannelse og udvikling.
  • Aktiv deltagelse i formidling og naturbevarelse.
  • Et job i et team, hvor vi vægter samarbejde, tillid og respekt for hinanden højt.

Stillingen refererer primært til driftschefen og sekundært til biolog og dyrlæge. Du kan blive inddraget i publikumsrelaterede opgaver og forventes at bidrage aktivt til oplæring af elever samt have fokus på både faglighed og formidling.

Ansøgning
Er der spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Christian Unmach, funktionsleder ZOO
på tlf. 24 82 69 43.

Start: Den 1. marts 2026.
Ansøgningsfrist: Den 4. januar 2026.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 4. januar 2026
Jobområde: Zoo & dyrepassere
Aldersgrænse: 18
Lokation:
Zoo & dyrepassere
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA
Løveparkvej 3, Givskud
DK-7323 Give
Tel. +45 75 73 02 22
info@givskudzoo.dk