En god stemning og et godt arbejdsmiljø er vigtigt, så du trives i dit job. Hele 98 % af de ansatte, har også angivet, at de enten er glade eller meget glade for deres arbejde (afslutningsevaluering, 2021). I GIVSKUD ZOO vil vi gøre alt for, at du får en vildt god sæson. Vi tror nemlig på, at du skal have en vildt god oplevelse i dit arbejde for at kunne tilbyde vores gæster det samme.
Derfor tilbyder vi:
- Ansættelse under overenskomst, som sikrer dig de rette arbejdsforhold.
- Oplæring og kurser på vores to kick-off dage, så du kan føle dig sikker i dit job. De kvalifikationer du lærer, kan du også bruge i andre jobs eller uddannelsesforløb.
- Mulighed for at udvikle din viden inden for dyr, gæsteservice og kommunikation.
- Uniform og sikkerhedssko, hvor funktionen kræver det.
- Et godt arbejdsmiljø med kollegialt sammenhold. Du får mulighed for at deltage i sjove fester og personalearrangementer, og hvert år laver vi også forskellige arrangementer, hvor du sammen med din familie, får mulighed for at komme tættere på dyrene.
Vi forventer af dig:
- At du brænder for god service, og har lyst til at arbejde med gæster.
- At du kan engagere dig i dit arbejde - vi abejder, når andre har fri.
- At du er fleksibel - det er vi også. Derfor får du selv mulighed for at have indflydelse på dine vagter, og der er gode muligheder for at bytte vagter med kolleger.
- At du er loyal, pligtopfyldende og dedikeret.