Billetsalg

I GIVSKUD ZOOs billetsalg, møder du alle de gæster, som besøger parken. Du er den første medarbejder gæsten møder, og har derfor en vigtig rolle, i at lægge fundamentet for, at gæsten får en vildt god dag. I vores billetsalg, kommer du både til at ekspedere gæster, som vælger at gå ind i parken, men også gæster, som vælger at tage bilen med ind i parken. Vi har mange førstegangsbesøgende, men også mange årskortholdere, som kommer ofte. Det bliver derfor også din opgave, at rådgive og vejlede gæster, dér, hvor de er - med andre ord, skal service tilpasses den enkelte gæst, så deres behov bliver tilgodeset.

Travlheden i billetsalget og receptionen svinger meget i løbet af dagen, og i perioder skal der løbes stærkt. Derfor kræver jobbet, at du kan bevare roen og overblikket i travle situationer og stadig yde en vildt god service overfor gæsterne. 
Der er også stille perioder i billetsalget og receptionen, hvor du på eget initiativ, selvstændigt skal udføre andre opgaver, herunder hjælpe i parkens øvrige salgssteder.

Jobbet består af:

  • Servicering af GIVSKUD ZOOs gæster. Du er medansvarlig for at give dem en vildt god start på deres besøg.
  • Ekspedering af parkens gæster, herunder svare på mange forskellige spørgsmål om hvordan gæsterne kommer bedst rundt i parken.
  • Telefonpasning.
  • Fremstilling af årskort.
  • Informere om parken og lokalområdet.
  • Indsamling af spørgeskemaresultater blandt parkens gæster.
  • Opfyldning af brochurer, souvenirs mm., samt sørge for, at billetsalget hele tiden fremtræder indbydende og præsentabelt.
  • Rengøring.
  • Lettere kontoropgaver.
  • Vagter på parkens øvrige salgssteder.

Eventvagter:
Flere gange i løbet af sæsonen holder vi events, hvor vi laver aktiviteter med gæsterne. Det er blandt andet ansigtsmaling, kreative opgaver, fysiske aktiviteter så som bueskydning og konkurrencer.

Det er ikke alle der får eventvagter, men skriv gerne i din ansøgning, hvis du synes, det kunne være en sjov opgave for dig. 

Hvad kræver vi af dig:
Vores højeste prioritet er, at du er serviceminded, og at du vil give GIVSKUD ZOOs gæster en vildt god dag i parken. Det betyder, at du har mod på at komme i kontakt med andre mennesker – især børn. Du er en god sælger. Du kan bevare roen og smilet på læben - selv i meget travle situationer. Derudover har du blik for finish, orden og kvalitet. 
Hvis du har erfaring fra lignende job, er det selvfølgelig en fordel.

Ansættelseskrav:

  • Du elsker at give andre en god service, og du vil gå langt for at yde den.
  • Du taler dansk, engelsk og gerne andet fremmedsprog.
  • Du har mod på at arbejde i en organisation med en flad struktur, en omskiftelig hverdag og, hvor vi hjælper hinanden, på tværs af områder og afdelinger.
  • Erfaring fra lignende job er en fordel.
  • Deltagelse i vores Kick-Off dage d. 7. og 9. marts 2024. Den 7. marts vil foregå om aftenen, mens den 9. marts vil være et heldagsarrangement.
  • Førstehjælpskursus. Hvis du ikke har et i forvejen, tilbyder GIVSKUD ZOO et gratis kursus.
  • Du er fleksibel – både i forhold til arbejdstider og arbejdsopgaver.
  • I GIVSKUD ZOO arbejder vi ofte, når andre har fri. Vi forventer derfor, at du har mod på, at arbejde på helligdage, i nogle weekender og ferier.

Aldersgrænse:
16 år
Hvis du fylder 16 i løbet af foråret, kan du også søge stillingen.

Timeantal og arbejdstider:
I GIVSKUD ZOO arbejder vi, når andre har fri. Du skal derfor forvente arbejdstider på helligdage, i nogle weekender og i ferieperioder. Vi er fleksible med vagtplanlægning og skal både bruge personale som kan arbejde hverdage, men også folk, som kan arbejde i weekenderne. Så går du på gymnasiet eller en videregående uddannelse, kan du sagtens søge jobbet, og der vil være mulighed for, at din vagtplan tager hensyn til det.
Vi kan desværre ikke garantere fuld tid, men der vil være perioder, hvor der er en god mulighed for at få fuld tid. Vi har et elektronisk vagtplanssystem, hvor du altid kan byde ind på ledige vagter.

Inden du ansøger, skal du læse afsnittene "En del af flokken", "Hvad vi tilbyder dig", "Hvad vi forventer af dig", "At være ansat i GIVSKUD ZOO", "Forberedelse til din ansøgning" og eventuelt også "Ofte stillede spørgsmål".

Derefter er du klar til at ansøge. 

Fristen for ansøgning er d. 21. januar 2024.
Samtaler afholdes i uge 4 og 5.
 

Dine kolleger

Mette
Billetsalgsleder
Helle
Funktionsleder, Billetsalg
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA
Løveparkvej 3, Givskud
DK-7323 Give
Tel. +45 75 73 02 22
info@givskudzoo.dk