Sæsonmedarbejder til formidlingsafdelingen

Vil du formidle om dyr og natur, stå for fascinerende undervisning, være med til at afholde spændende events  – og give vores besøgende den bedste oplevelse og en vildt god dag i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA? Så søg jobbet som en af vores nye sæson-formidlere og bliv en del af en stærk flok.

Det handler om dyr og mennesker
Via mødet med dyr, fortællinger, events i parken og undervisning skabes en oplevelse hos gæsterne. Denne oplevelse understøtter parkens strategi om at udbrede viden og inspirere gæster til at hjælpe med at bevare den levende verden. De bærende temaer i formidlingen følger GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs formål og fokuserer på naturbevarelse, FN’s verdensmål, biodiversitet og at mennesker i samspil kan gøre en forskel for planeten.

Formidlingsafdelingen
Som formidler i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA bliver du en del af et erfarent og dynamisk team, der hvert år underviser ca. 9.000 elever, laver events, og står for rundvisninger, speaks, og andre aktiviteter.

Din baggrund
  • Uddannelse som biolog, biologilærer, dyrepasser eller naturvejleder. Studerende under uddannelse er også meget velkomne.
  • Solid erfaring med naturformidling, og gerne erfaring med undervisning af skoleelever.
  • Bred viden om dyr og natur, gerne også den danske.
Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads hvor ikke to dage er ens.
  • Et godt kollegialt sammenhold og sparring.
  • Mulighed for personlig udvikling, for at opnå gode erfaringer og for at sætte dit eget præg på tingene.
  • Og selvfølgelig chancen for at arbejde med alverdens fascinerende dyr.
Vi forventer
  • At du kan begejstre og fascinere vores gæster med din viden om den levende verden.
  • At du er udadvendt, tillidsvækkende og god til at engagere børn og voksne.
  • At du kan indgå i et dynamisk team.
  • At du taler engelsk, også gerne tysk eller andre sprog.
  • At du er omstillingsparat, løsningsorienteret og rummelig i forhold til kollegaers forskelligheder.
  • I GIVSKUD ZOO arbejder vi ofte, når andre har fri. Vi forventer derfor, at du er
  • indstillet på at skulle arbejde i weekender og helligdage. Vi kan derfor kun garantere
  • 2 ugers sammenhængende sommerferie.

Timeantal og arbejdstider:
I GIVSKUD ZOO arbejder vi, når andre har fri. Du skal derfor forvente arbejdstider på
helligdage, i nogle weekender og i ferieperioder. Vi arbejder nogle gange fra tidlig morgen og kan have sene aftener også. Vi er fleksible med vagtplanlægning og skal både bruge personale som kan arbejde hverdage, men også folk, som kan arbejde i weekenderne. Så går du på gymnasiet eller en videregående uddannelse, kan du sagtens søge jobbet, og der vil være mulighed for, at din vagtplan tager hensyn til det.

Vi kan desværre ikke garantere fuld tid, men der vil være perioder, hvor der er en god
mulighed for at få fuld tid. Vi har et elektronisk vagtplanssystem, hvor du altid kan byde
ind på ledige vagter.

Oplæring
At du får den rette oplæring, betyder rigtig meget for os. Det giver dig kompetencer til at
udføre dit job og give vores gæster en god serviceoplevelse. Derfor er der mødepligt til
vores Kick-Off dag lørdag d. 14. marts 2025.

Hvis jobbet som formidler i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA matcher dine kompetencer, erfaring og værdisæt, kan du sende CV og motiveret ansøgning via nedenstående ansøgningsknap, senest den 16. februar 2025.

Dit match til stillingen vurderes i første omgang ud fra kombinationen af din teoretiske baggrund og din erfaring fra lignende stillinger, dine menneskelige kvaliteter og evner til at indgå i et team med en uformel kultur og fart over feltet.

Den første screening og indledende interviews gennemføres medio februar, hvorefter de relevante kandidater inviteres til jobsamtale i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i uge 9.

Har du behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte funktionsleder i Formidlingen Nadia Schilling Davidsen på telefon: + 45 76 71 02 53.

Om virksomheden
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er en selvejende institution, hvis formål er at skabe fascination, ansvar og ejerskab for at bevare Jordens biodiversitet, bæredygtighed og vores videnskabelige viden herom.

Virksomheden blev etableret af Jacob Hansen som Løveparken tilbage i 1969. Efter hans død i 1971 drev familien parken videre frem til 1983, hvor parken blev omdannet til sin nuværende form som ikke-profiterende, selvejende institution og omdøbt til Givskud Zoo. Parken har siden 1989 været én af i alt otte danske, statsanerkendte zoologiske haver og er således tilskudsberettiget fra Kulturministeriet.

I 2025 havde parken over 400.000 besøgende, heraf ca. 81 % danske gæster og de resterende primært norske, tyske og øvrige europæiske nationaliteter.
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA beskæftiger mellem 46 og 210 personer, afhængigt af sæsonen, og råder over i alt 120 ha jord, hvoraf de 65 ha udgør dyreparken.
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 16. februar 2026
Jobområde: Formidling
Aldersgrænse: 18
Samtaler: Uge 9
Lokation:
Formidling
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA
Løveparkvej 3, Givskud
DK-7323 Give
Tel. +45 75 73 02 22
info@givskudzoo.dk