Sæsonmedarbejder til salg – bliv en del af flokken i GIVSKUD ZOO

Er du typen, der elsker at møde mennesker, skabe gode oplevelser – og måske sælge den is eller souvenir, som gør dagen lidt ekstra vild for vores gæster?
Som sæsonmedarbejder i vores salgsafdeling bliver du en vigtig del af gæsternes tur rundt i parken. Du er nemlig én af dem, de møder allerflest gange i løbet af dagen.

Hvad bliver dine vigtigste opgaver?
  • Salg af is, drikkevarer, snacks og souvenirs i vores kiosker og butikker.
  • Betjening af kasse og håndtering af en travl kundestrøm – især når solen skinner og køen bliver lang.
  • At sørge for, at salgsstederne er præsentable, rene og fuldt opfyldt.
  • Hjælpe gæster med spørgsmål – store som små – og guide dem på rette vej i parken.
Hvem er du?
  • Du elsker at give gæsterne en god oplevelse – også når tempoet er højt.
  • Du er udadvendt, smilende og trives med at arbejde lige dér, hvor der sker noget.
  • Du er mødestabil, ansvarsfuld og kan både arbejde selvstændigt og som en del af flokken.
  • Du er god til at tale med både børn og voksne – og du kan bevare overblikket, selv når køen bugter sig som en pyton.
  • Du har et skarpt blik for orden, hygiejne og god kundeservice.
Det forventer vi:
  • Du brænder for god service og har lyst til at give gæsterne en vildt god dag.
  • Minimum 16 år.
  • Du er fleksibel og klar på en hverdag, hvor ingen dage er ens.
  • Stabil og mødepligtig.
  • Du taler dansk, engelsk og gerne andre sprog.
  • Deltagelse i vores Kick-Off dag d. 14. marts 2026.
  • Du er indstillet på at arbejde, når gæsterne holder fri – fx weekender, ferieperioder og på helligdage.
  • Straffeattest skal fremvises ved ansættelse.
  • Erfaring med butik/kundeservice er en fordel, men ikke et krav – vi lærer dig det hele.
Det tilbyder vi:
  • Et stærkt fællesskab og gode kolleger.
  • Erfaring med service, salg og gæstekontakt.
  • En arbejdsdag i unikke rammer med dyr og natur omkring dig.
  • Personalefordele, herunder fri entré for dig og 4 valgfri personer i GIVSKUD ZOO åbningstid.
Arbejdstider og omfang
Vi tilbyder sæsonvagter af varierende længde, som ligger hen over hele dagen – men særligt i de perioder, hvor der er mest gæster i parken. I højsæsonen (medio juni til medio august) er der ekstra behov for hænder.
GIVSKUD ZOO har åbent alle dage i sæsonen, og vi skal bruge kolleger, som kan arbejde på hverdage, i nogle weekender, på helligdage og i ferier.
Vi bruger et elektronisk vagtplanssystem, hvor du kan byde ind på ledige vagter. Vi kan desværre ikke garantere fuldtid – men vi er fleksible, og vi opfordrer dig til at søge uanset, hvor meget du kan arbejde.

Sådan søger du
Inden du ansøger, anbefaler vi, at du læser afsnittene "En del af flokken", "Hvad vi tilbyder dig", "Hvad vi forventer af dig", "At være ansat i GIVSKUD ZOO", "Forberedelse til din ansøgning" og eventuelt "Ofte stillede spørgsmål".

Ansøgningsfrist: 25. januar 2026
Samtaler afholdes i uge 5 – så send din ansøgning, før løven løber med chancen!
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 25. januar 2026
Jobområde: Salg
Aldersgrænse: 16
Samtaler: Uge 5
Lokation:
Salg
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA
Løveparkvej 3, Givskud
DK-7323 Give
Tel. +45 75 73 02 22
info@givskudzoo.dk